Kennel Welsh Dream's

welsh springer spaniels & Flatcoated retriever

Opdræt med omtanke...

 

 

 

 

En hvalp fra Kennel Welsh Dream.

 

Hos kennel Welsh dream’s bliver det at lave et kuld hvalpe taget seriøst...

Forældrene til et kuld hvalpe bliver valgt ud med omhu, de skal passe sammen ekstriørmæssigt og der bliver ikke gået på kompromis med sundhed og temperament. vi opdrætter kun hvalpe med DKK Basis Plus stambøger..

 

De første 8 uger af hvalpens liv hvor den er hos os er meget vigtig for både dens fysiske og mentale udvikling.

 

Her vokser hvalpene op inde i huset hvor de har god kontakt med mennesker

og andre hunde, der bliver gjort meget for at præge hvalpene og hver enkelt hvalps daglige behov for kontakt og stimulering bliver tilgodeset, så de har en solid rygsæk med når efter 8 uger sammen med mor er klar til at rejse ud og opleve den store verden sammen med deres nye familie

 

Når hvalpene kan begynde at gå starter træningen i bla. renlighed og i at komme når man kalder på dem.

De møder børn i alle størrelser, andre hunde, kommer ud og køre bil flere gange, høre lyd cd, hundeproppistol, div. huslige lyde og meget, meget andet.

 

Både mor og hvalpe bliver fodret med foder af høj kvalitet, så den rette ernæring sikres for hvalpenes udvikling og velvære

 

Når hvalpene er blevet 3 uger gamle tager de meget gerne imod besøg fra deres nye familier.

 

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med billeder og info omkring hvad hvalpene oplever og i er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller sende en mail hvis i mangler svar på nogle spørgsmål eller bare vil høre hvordan det går med de små

Hvalpene får et grundig sundhedstjek af dyrlægen, bliver vacineret og chippet og bliver selvfølgelig passet med ormekur.

med hvalpen følger der:

-DKK stambog

-DKK købsaftale

-sundhedsbog fra dyrlægen

-et tæppe som lugter at mor og søskene

-foder til den første tid og vejledning der omkring

-vejledning omkring pelspleje og pasning

-et lille halsbånd og line

- skal hvalpen flytte udenfor landets grænser sørger jeg for evt. ekstra vaccine og ormebehandling og hjælper med at få div. dokumenter i orden.

 

for at kunne vælge de rigtige hvalpe til de rigtige hjem er det vigtig at du har gjort dig nogle tanker om hvad du vil med hvalpen og hvad du kan byde den i fremtiden. så finder vi i samråd ud af hvilken hvalp( når de er 7-8 uger) der passer bedst i dit hjem.

For at jeg kan sikre bedst muligt at det er sunde hunde jeg opdrætter og sender afsted til de nye hjem skal

hvalpen når den er mellem 12 og 18 måneder HD fotograferes og resultatet skal registreres i Dansk kennel Klub.

 

Jeg sælger kun mine hvalpe til seriøse købere som kan give hvalpen et godt og blivende hjem med en indholdsrig dagligdag og forbeholder mig altid retten til at sige nej til en evt. køber... derfor er det også krav at man kommer på besøg og hilser på os inden man kan blive skrevet på listen til en hvalp..

 

En DKK stambog er ikke længere bare en DKK stambog...

 

i 2013 ændrede dansk kennel klub deres regler for stambogsføring af hvalpe..

ansvaret for sunde og racetypiske hunde er nu blevet lagt i opdrætterens hænder

 

Dansk Kennel Klub opererer nu med to typer stambøger kaldet Basis og Basis Plus.

Forældredyrenes opfyldelse af hhv. avlsrestriktioner og avlsanbefalinger er afgørende for hvilken type stambog afkommet får

 

Basis stambøger gives til afkom hvor begge forældre opfylder racens avlsrestriktioner. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme.

 

Basis Plus stambøger gives til afkom efter forældre der, udover avlsrestriktionerne, også opfylder racens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør og mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver.

 

 

Avlsrestriktioner for Welsh springer spaniel:

 

Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.

 

 

Avlsanbefalinger for Welsh springer spaniel:

For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Spanielklubbens og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:

 

1. Begge forældre skal før første parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. Forældredyr, der anvendes i avl efter de er fyldt 5 år, skal være øjenundersøgt igen inden parring. Er hunden øjenundersøgt indenfor de sidste 12 måneder før 5 års dagen, er dette dog tilstrækkeligt.

 

Hunde med påvist PRA må ikke bruges i avl. For de øvrige øjensygdomme gælder at forældredyrene ikke må være registreret med samme øjensygdom i DKK.

 

2. Begge forældre skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.

 

3. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good

 

 

 

 

 

 

 

Copyright kennel Welsh Dream's - Louise Mosbæk Egelandvej 18, 6040 Egtved. Danmark

TLF. +45 50729101, Mail . welshdream@hotmail.dk